Her vil der være information om kommende events og workshops jeg afholder.
Hjertevarm Juleyoga:
Kære alle!
Lørdag d. 3 december inviterer jeg til et roligt og blidt jule yogaevent.
Juletiden er en dejlig tid og for mange også en tid med en fyldt kalender og mange planer. Derfor kan det være en god idé at stoppe op og finde roen.
Det skaber mere overskud til at møde julen med ro og nærvær.
Gennem to timers yoga og afspænding arbejder vi os ind i dyb ro og balance. Vi arbejder med blid bevægelse og dybe yogastillinger for at afspænde og skabe kontakt til os selv.
Vi slutter af med en dejlig lang afspænding og meditation. Jeg bruger syngeskåle og koshiklokker under afspændingen, der er med til at skabe ro i dit nervesystem.
Alle kan være, uanset om du har prøvet yoga før eller ej.
Jeg glæder mig til at høre fra dig,
KH Lea Olsen Reinemo
Praktisk info:
I Ro’s Kilde Helsecenter har vi både yogamåtter, puder, tæpper, øjenpuder osv. som vi bruger til yoga eventet. Men du er velkommen til at tage eget udstyr med, hvis du har lyst til dette.
Det er en god idé at have spist morgenmad i god tid før yogaen, så du ikke skal dyrke yoga på fuld mave. Du må gerne tage en drikkedunk med i i salen.
Kom i god tid, så du har mulighed for lige at lande og hvile dig inden vi starter. Det foregår i Shantisalen i Ro’s Kilde Helsecenter.
Adressen er Vindingevej 34E, 4000 Roskilde. Tæt på Roskilde station.
Der er max 10 pladser.
Skriv til mig på lea@by-rein.dk for at tilmelde dig eller hvis du har spørgsmål/vil vide mere.